Sådan alarmsikrer du et hjem med hund

Det er efterhånden blevet både nemt og billigt at alarmsikre dit hjem imod indbrud og ulykke, som brand og oversvømmelse, men har du en større hund, er det ikke altid ligeså enkelt.

 

Bevægelsessensor. Hvad er det?

Langt de fleste alarmsystemer benytter såkaldte bevægelsessensorer som en del af tyverisikringen. Disse er små sensorer som placeres på væggene i de rum som man ønsker overvåget og som via usynlige infrarøde stråler kan registrere hvis en person går igennem lokalet.

De fleste bevægelsessensorer benytter flere parametre til at afgøre om noget er galt og om alarmen skal igangsættes. Disse er typisk registrering af kropsvarme via sensorens infrarøde stråler og registrering af den lysforskel som en person i et ellers tomt lokale udgør.

I bedre alarmsystemer er bevægelsessensorerne også “kæledyrs-venlige” eller bare “dyre-immune”, hvilket indikere at de kan benyttes i hjem med husdyr, hvor normale sensorer uden denne funktion, ville igangsætte alarmen, hver gang hunden eller katten går igennem lokalet.

 

Tyv eller hund

Umiddelbart burde alt jo være i fineste orden i forhold til din hund eller kat, så længe at du sikre dig at dit alarmsystem har dyrevenlige bevægelsessensorer. Sådan er det desværre bare ikke helt.

Køber du et alarmsystem fra en anerkendt producent, så vil du ikke opleve problemer hvis din hun er af en mindre eller mellemstor race. Problemet opstår først, hvis du har en større hund som f.eks. en schæfer eller golden retriever.

Alarmsystemets dyrevenlige bevægelsessensorer er nemlig bare “dumme” enheder og kan derfor ikke kende forskel på et menneske og en hund. Måden de gøres dyre-immune på, er ganske simpelt ved at producenten nedsætter følsomheden og justerer vinklerne på de infrarøde stråler som de udsender. På denne måde vil mindre hunde ikke udløse alarm.

Sensorerne følsomhed kan kun nedsættes til en hvis grænse, sådan at de fortsat vil reagere konsekvent på menneskelig bevægelse i rummet de overvåger. Det er netop her udfordringen opstår.

En større hund, f.eks. en schæfer, er så stor i omfang at den fortsat vil kunne aktivere bevægelsessensoren. Især hvis den stiller sig på bagbenene i vinduet når du går, vil hundens profil pludselig være lige så stor som et menneskes og det gør at bevægelsessensorerne ikke kan se forskel.

 

Alarm i hjem med stor hund

At benytte bevægelsessensorer til at alarmsikre hjem med større hunde, giver simpelthen for stor anledning til fejlalarmer. Noget som ingen er tjent med, da du meget hurtigt vil ende med slet ikke at stole på din alarm. Og så ryger hele ideen jo lidt.

Benyt i stedet åbningskontakter eller vibrationssensorer til at alarmsikre de rum hunden har adgang til.

En åbningskontakt er en lille enhed bestående af to dele. Åbningskontakten monteres nemt på døre og vinduer, typisk med dobbeltklæbende tape, og registerer på denne måde, når døren eller vinduet åbnes.

En vibrationssensor er en lille enhed som monteres direkte på en rude og kan registrere vibrationer i rudeglasset, f.eks. hvis vinduet forsøges aflistet.

Ved at benytte disse to typer sensorer, kan du nemt sikre alle vinduer og døre som leder ind til de rum hunden opholder sig i når du er ude, og du kan derfor helt undlade at gøre brug af bevægelsessensorer i disse rum og i stedet kun benytte disse i rum hvor hunden ikke har adgang.

 

Alarm og kat

Selvom en kat i sagens natur er en hel del mindre end en schæferhund, så kan de også udgøre problemer i forhold til at udløse alarmen fejlagtigt.

Så længe katten opholder sig på gulvet, er der ingen problemer, men hvis den f.eks. hopper op på et møbel tæt på bevægelsessensoren, så virker den pludselig langt større, på sensoren, end den rent faktisk er.

Lidt på samme måde som hvis du tager hånden op foran dit øje. Din hånd er (forhåbentlig) meget mindre end end hund, men jo tættere du føre den imod dit øje, jo større virker den og til sidst vil den dække hele dit synsfelt. Igen, uden at den er hverken større eller mindre end den har været hele tiden.

Hvis du har kat, er det derfor vigtigt at du placerer dine bevægelsessensorer steder, hvor der ikke er mulighed for katten at hoppe op på møbler indenfor sensorens synsfelt.

Er dette ikke muligt, så kan du altid alarmsikre rummene katten har adgang til med åbningskontakter og vibrationssensorer, præcis på samme måde som beskrevet tidligere.