
Dine oplysninger opbevares sikkert og lovligt i Europa
Hos SikkertHjem er sikkerhed og privatliv for vores kunder vores højeste prioritet. Vi er opmærksomme på de seneste bekymringer vedrørende håndtering af data og vil gerne forsikre alle vores kunder og partnere om, at vi fuldt ud overholder GDPR og håndterer al data ansvarligt.
En fejl i vores GDPR-privatlivspolitik kan have skabt forvirring omkring, hvordan vi opbevarer og administrerer data.
Derfor vil vi gerne gøre det helt klart at alt video- og billedmateriale fra vores kunders overvågningssystemer opbevares på Amazons AWS-servere i Europa. Dette sikrer, at dataene er underlagt europæiske databeskyttelsesregler og opbevares i overensstemmelse med gældende lovgivning.
I korte træk:
✅ Al kundedata opbevares sikkert på Amazon Web Services (AWS) i Europa – specifikt på servere i Irland.
✅ Vi deler ikke personlige data med tredjeparter på en måde, der overtræder GDPR eller kompromitterer kundernes privatliv.
✅ Vores systemer og processer overvåges og opdateres løbende for at sikre overholdelse af de højeste sikkerhedsstandarder.
Den forkerte formulering i vores GDPR-privatlivspolitik er nu identificeret, og vi er i gang med at rette den på vores hjemmeside for at undgå yderligere misforståelser. Denne opdatering vil blive gennemført hurtigst muligt.
Vi forstår, at tillid er afgørende, når det kommer til sikkerhedsløsninger, og vi er fortsat fuldt engagerede i at beskytte vores kunders data og privatliv.
Hvis du har spørgsmål eller bekymringer, er du altid velkommen til at kontakte vores supportteam på privacy@sikkerthjem.dk.
Tak for din tillid til SikkertHjem.
Login and Registration Form